Cronberg familier i Danmark

  Forside > Familie F - Cronborg Huset i Rørup > 1. generation

Forside

Familie F
Cronborg Huset i Rørup
 1. generation
 2. generation
 3. generation
 4. generation
 5. generation

1. generation

Familien må anses for en selvstændig Cronborg familie, der er opstået i Cronborg Huset i Rørup. Med Hans Nielsen Cronberg (F3) i Gelsted er der udgrenet en Cronberg familie. Tilsyneladende er Cronborg navnet uddødt igen. Det samme gælder Cronberg grenen i Danmark, mens Cronberg grenen i USA formodes at fortsætte.

Cronborg er navnet på et husmands hus med jord til i Rørup sogn. Det er et fæstehus under Erholm – Søndergårde Gods. Det kaldes skiftevis Cronborg, Cronborghus, Cronborg Huset eller Cronborg Stedet. I alle folketællingerne indtil 1870 betegnes det som et hus eller et boelsted, bortset fra i tællingerne 1834 og 1860 hvor det betegnes som en gård. Det er måske et større husmandssted. I tællingen 1870 angives det at høre til Ålsbo by.

Kigger man på et kort i dag (for eksempel Krak eller Eniro) kan man se en nord syd gående vej ved navn Kronborg syd for Ålsbo og Rørup, ca. 1,5 km vest nord vest for Årup. Slår man op på Kort & Matrikelstyrelsens historiske kort, hedder vejen ikke Kronborg, men navnet Kronborg findes ved et hus på østsiden af vejen, nogenlunde midt på vejen.  

Hvornår huset har fået navnet og af hvem, ved jeg ikke. Rørup kirkebog begynder i 1747, og man støder første gang på stedet Cronborg ved en dåb 4.12.1757. Måske kan nogle stedkendte være behjælpelige med yderligere oplysninger?

 

F     Niels Hansen Cronborg
Døbt 7.5.1752 i Gelsted, søn af Hans Jørgensen og Anna Nielsdatter.

Husmand i Cronborg.

De eneste steder, jeg har set ham med navnet Cronborg, er ved sønnen Peders dåb i 1805 og ved hans begravelse i 1818. Alt tyder på, at her opstår et slægtsnavn Cronborg i kraft af, at familien bor i Cronborg i Rørup.

Gift 2.8.1786 i Rørup med Anna Maria Nielsdatter, født i Cronborg og døbt 22.4.1759 i Rørup, datter af husmand Niels Pedersen ca. 1717-? og Marie Pedersdatter ca. 1727-1798, Cronborg i Rørup.
Børn:
F1 Anna Nielsdatter, født i Cronborg Huset i Rørup, døbt 12.11.1786 i Rørup
F2 Niels Nielsen Cronborg, født i Cronborg i Rørup, døbt 26.7.1789 i Rørup
F3 Hans Nielsen Cronberg, født 4.4.1793 i Cronborg i Rørup
F4 Jørgen Nielsen Cronborg, født 15.3.1795 i Cronborg i Rørup
F5 Maren Nielsdatter, født 24.6.1797 i Cronborg i Rørup
F6 Marie Nielsdatter Cronborg, født 4.5.1802 i Cronborg i Rørup
F7 Peder Nielsen Cronborg, født 21.6.1805 i Cronborg i Rørup

Det er således Niels Hansen Cronborgs kones fødehjem der egentlig er ophav til Cronborg navnet. Hendes far er også en enkelt gang omtalt i kirkbogen som Niels Cronborg fra Cronborg ved en datters begravelse i 1771.

Niels Hansen Cronborg flytter ind hos svigerforældrene i Cronborg Huset ved vielsen i 1786 og overtager fæstet af Cronborg Huset 18.12.1797 efter sin svigermor, der da er enke.

Svigermoren Marie Pedersdatter døde 11.6.1798 i Cronborg og blev begravet i Rørup.

Niels Hansen Cronborg døde 11.7.1818 i Cronborg i Rørup.

Anna Maria Nielsdatter døde 85 år gammel 1.1.1849 hos sin søn Jørgen i Cronborg i Rørup.