Cronberg familier i Danmark

  Forside > Familie F - Cronborg Huset i Rørup > 5. generation

Forside


Familie F
Cronborg Huset i Rørup

 1. generation
 2. generation
 3. generation
 4. generation
 5. generation
     F3.2.07.1 Johanne Louise
          Cronberg

     F3.2.09.1 Jørgen
          Cronberg

     F3.2.09.2 Svend Søren
          Cronberg

     F3.2.09.3 Anna Margaret
          Cronberg

     F3.2.09.5 Sophie
          Cronberg

     F3.2.09.6 Walter N.
          Cronberg

5. generation

F3.2.07.1   Johanne Louise Cronberg
Født 16.2.1910, døbt 8.3.1910 i Den kongelige Fødselsstiftelse i København, datter af Laurents Johannes Cronberg (F3.2.07) og Indiana Agnete Elvina Sørensen.

Konfirmeret 4.10.1925 i Sankt Jacob.

Johanne Louise boede i sit barndomshjem Slagelsegade 11 i København; sammen med moren indtil hendes død, derefter alene. Hun fulgte familietraditionen og blev skolelærer. Hun underviste på Grundtvigskolen i regning.

I 1970’erne korresponderede hun med Kalundborg Lokalarkiv. Det er derfor sandsynligvis hende, der har overladt fotografierne af Cronberg familien generation 3 og 4 til Kalundborg Lokalarkiv. Hun skriver at hun er den sidste af denne Cronberg familie i Danmark. Hun ved at der er efterkommere af hendes farbror Valdemar i USA, men dem kender hun ikke.

Overlærer Johanne Louise Cronberg døde 6.4.1984 på Rigshospitalet.
Hendes adresse var da stadig Slagelsesgade 11, 4. th., 2100 København Ø.

Tak til Merete Thrane for oplysninger om Johanne Louise Cronberg i 1970’erne.


 

F3.2.09.1   Jørgen Cronberg
Født 10.11.1892 Antonistræde 8, døbt 14.5.1894 i Holmen, søn af Esbern Valdemar Cronberg (F3.2.09) og Bertha Vilhelmine Christine Sørensen.

Jørgen Cronbergs forældre og lillebror emigrerede til USA, mens han selv blev i Danmark, hvor han voksede op hos sin mors forældre, maskinmester Søren Sørensen og Emma Annette Gjesing. Bedsteforældrene var flyttet fra Randers til København i 1886.

Konfirmeret 7.4.1907 i Holmen.
Han går i Vestervoldgade Skole da han bliver konfirmeret.

1906-1911 bor hos sine morforældre i Laksegade 28
1911 kontorlærling i Københavns Patentbureau.
1.5.1911 bor Dybensgade 13, 2. sal
1912 bor Tordenskjoldsgade 32
1914 bor Laksegade 28, 3. sal
1915 bor Nikolajgade 26, st.
1916 kontorist i et firma på Sankt Annæ Plads 26, bor Nikolajgade 26, st.
1921 kontorist hos DSB, bor til leje hos Johanne Christensen i Laksegade 26
1922 bor Borgergade 16, 2. sal
1923 bogholder, bor skindergade 27
1925 trafikassistent, bor Skindergade 27

Gift 22.12.1926 hos Københavns Magistrat med Dagmar Ingeborg Alvilda Hansen, født 21.3.1879 i København. De bor Nørre Farimagsgade 68, 3. tv. i -1929-1930-

Links:
Politiets registerblade 1906-1923


 

 

F3.2.09.2   Svend Søren Cronberg
Født 11.1.1894 Ny Stormgade 88, døbt 14.5.1894 i Holmen, søn af Esbern Valdemar Cronberg (F3.2.09) og Bertha Vilhelmine Christine Sørensen.

Hans forældre emigrerede til USA i 1897.

Ifølge udvandrerdatabasen har han boet hos sin fars familie i Kalundborg og er 5 år gammel 10.4.1899 rejst til USA med skibet Island. Hvem han har rejst med vides ikke. Familien boede da i New York.

Han kaldte sig George Svend Cronberg i USA.

På et tidspunkt mellem 1920 og 1930 rejste han sammen med familien til Los Angeles.

1930 er han noteret to steder i folketællingen. Dels hos sin søster Anna Margaret, dels som hos logerende hos Film Editor Harry W. Lieb. Han er laboratorie tekniker i film branchen.

1940 bor han hos sin mor, 3096 Lake Hollywood Drive i Los Angeles, Californien. Han er film tekniker inden for film branchen.

1942 udfylder han et World War II Draft Registration Card. Han bor 3096 Lake Hollywood Drive i Los Angeles og arbejder hos 20th Century Fox Studio. Han angiver som pårørende sin bror John, som bor 420 N. Lorchmont Blvd i Los Angeles.


Underskrift på WW II Draft Registration Card
Kilde: familysearch.org

 

George Svend Cronberg døde 11.2.1959 i Los Angeles, Californien, USA.


Nekrolog i Los Angeles Times 14.2.1959
Kilde: Ancestry.com


 

 

F3.2.09.3   Anna Margaret Cronberg
Født 4.6.1898 i New York, USA, datter af Esbern Valdemar Cronberg (F3.2.09) og Bertha Vilhelmine Christine Sørensen.

Gift 1. gang ca. 1916 med Arthur C. Feindel, født 22.12.1895 i New York.
Børn:
F3.2.09.3.1 Robert C. Feindel, født ca. 1917 i New York.

I Arthur Feindels World War I Draft Registration Card fra 1917 står at han er artist og single?

I 1930 bor de 3096 Lake Hollywood Drive i Los Angeles, Californien, USA. Arthur er Camera Man i filmindustrien. Hendes mor og hendes fire søskende bor hos dem.

1920 og 1930 tællingerne stemmer ikke overens. I 1930 står at hun blev gift med Feindell i 1916, mens der står at hun var ugift og boede hos forældrene i 1920. Måske er Robert ikke hendes barn?

Gift 2. gang før 1952 med Miller.

Anna Margaret Cronberg døde 1.3.1981 i Riverside i Californien.


 

 

F3.2.09.5   Sophie Cronberg
Født 31.7.1905 i New York, USA, datter af Esbern Valdemar Cronberg (F3.2.09) og Bertha Vilhelmine Christine Sørensen.

På et tidspunkt mellem 1920 og 1930 rejste hun sammen med familien til Los Angeles.

Gift med Bruce Elwin Barnhill, født ca. 1899 i New Mexico, søn af Boston E. Barnhill.
Børn:
F3.2.09.5.1 Barbara Ann Barnhill, født ca. 1934 i California

1940 boede Bruce 7501 Hobart Boulevard i Los Angeles, California. Han var gift med Josephine M., født ca. 1901 i Illinois. Sophie Cronberg må være blevet gift med ham senere. Han var telefon tekniker.

Bruce Barnhill døde i april 1950 i Los Angeles.


Nekrolog i Los Angeles Times 25.4.1950
Kilde: Ancestry.com

 

Gift 2. gang med ? Allen.

Sophie Cronberg døde 17.2.1996 i Los Angeles.


 

 

F3.2.09.6   Walter N. Cronberg
Født 31.7.1906 i New York, USA, søn af Esbern Valdemar Cronberg (F3.2.09) og Bertha Vilhelmine Christine Sørensen.

Gift 1935 i California med Ruth Elois Spencer, født ca. 1915 i Oregon, sandsynligvis datter af Isaac Wells Spencer og Mary J.
Børn:
F3.2.09.6.1 Ronald N. Cronberg, født ca. 1939 i Los Angeles, California, USA.
F3.2.09.6.2 Richard Nielsen Cronberg, født i Los Angeles California.

1940 bor de 10324 Plainview Avenue i Los Angeles. Walter er refinisher i retail office supply. De boede samme sted i 1935.

 


Walter Neilson Cronberg & Ruth Spencer med Ronald Neilson
Kilde: Ancestry.com

 

I Nevada State Journal 29.8.1950 side 29 kan læses:
Washoe County Registered Voters – 1950 Primary Election:
Cronberg, Ruth Spencer
Cronberg, Walter N.

Walter N. Cronberg døde april 1961 i Nevada.

I Nevada State Journal 3.5.1961 side 7 kan læses følgende:
Deaths
Walter Cronberg
Funeral services for Walter N. Cronberg were held Monday afternoon at the Home Chapel of the Ross-Burke Co. with Rev. Wayne Crawford of the Assembly of God Church officiating.
Selections were rendered by Rev. and Mrs. Jimmy Adams. Pallbearers were William Mondragon, Gordon Pugsley, John Kimpion, Al Hines, Dr. William Edwards and John Olsen. Burial was in Mountain View cemetery.
Mr. Sonberg (Cronberg), was a resident of Reno the last 14 years. He lived at 881 Wilson Ave. and was a self-employed furniture finisher. He was a native of New York City, N. Y.