Cronberg familier i Danmark

  Forside > Cronberg?

Forside

Cronberg?
   T01 Johan Christian Gronenberg
   T01.1 Catharina Maria Elisabeth Gronenberg
   T01.3 Johanne Florentine Gronenberg
   T01.4 Fridrich Christian Gronenberg
   T01.4.3 Johan Frederik Nicolay Gronenberg
   T01.4.3.1 Carl Vilhelm Gronenberg

Cronberg? Cronenberg?

Gennem tiden er jeg stødt på en del personer, der har været indført som Cronberg i kirkebøger, folketællinger eller andre kilder. Andre er fejltranskriberet til Cronberg ved fejllæsning eller fejltastning. Ved nærmere granskning har det vist sig, at de hed noget andet. For ikke at spilde tid på at gentage disse granskninger, vil jeg tage nogle med her.

 

T01       Johan Christian Cronberg?/Gronenberg

Født ca. 1747 i Gdansk i Polen.

1772-1781 Snedker i Sorø.
1782-1826 Orgelbygger i København.
Premier løjtnant.

Trolovet 19.10.1774 og gift 1. gang 9.12.1774 i Sorø med Anna Catharina Jørgensdatter Damgarten (T01X), døbt 16.05.1752 i Sorø, datter af Jørgen Larsen Damgarten og Catharina Nielsdatter.
Børn:
T01.1 Catharina Maria Elisabeth, døbt 15.5.1775 i Sorø
T01.2 Christian, døbt 15.10.1777 i Sorø, begravet 24.10.1777 i Sorø
T01.3 Johanne Florentine, døbt 16.8.1780 i Sorø
T01.4 Fridrich Christian, døbt 18.12.1792 i Skt. Petri, København

24.10.1777 får Johan Christian Gronenberg et pige- og et drengebarn begravet i Sorø. Drengen er sandsynligvis Christian, men da det ser ud som om at Catharina Maria Elisabeth optræder i folketællingen 1787, er det næpppe hende der begraves. Det er ikke lykkedes mig at finde en pige, som det kunne være.

Anne Catharina Jørgensdatter Damgarten døde af skræk under Københavns bombardement og blev begravet 7.9.1807 i Sankt Petri, København.

Gift 2. gang 17.11.1809 med Johanne Marie Adamsen, født ca. 1773

En polsk hjemmeside siger at han blev gift anden gang 17.11.1809 med sin afdøde kones søsterdatter Johanne Marie Adamsen.
Johanne Marie Adamsen bor hos dem ved folketællingen 1801 og hun er nævnt som enken ved hans skifte.

Johan Christian Gronenberg døde 10.3.1826 og blev begravet 16.3.1826 i Sankt Petri, København.

Johanne Marie Adamsen er muligvis den enke, Johanne Marie Grønenberg, der døde 10.8.1847 og blev begravet 14.8.1847 i Vor Frue, København.

Kilder:
Efter at have gennemsøgt Sorø kirkebog fik jeg god hjælp af Erik Jørgensens aneefterlysning på Slægt og Data
Johan Christian Gronenbergs skifte i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission: Forseglingsprotokol 5 A , Behandlingsprotokol 5 A

 

---------- Slægtsnavnet ----------

Hans slægtsnavn varierer en hel del i de forskellige kilder.

Cronberg
13.04.1775 Communion i Sorø
15.05.1775 Datters dåb i Sorø
16.09.1775 Forlover i Sorø
Cronenberg
Polsk hjemmeside
Grohnberg
19.10.1774 Trolovelsen i Sorø
24.10.1777 Datter og søns begravelse i Sorø
Gronberg
02.12.1774 Communion i Sorø
01.10.1775 Communion i Sorø
15.10.1777 Søns dåb i Sorø
05.06.1778 Communion i Sorø
13.12.1778 Communion i Sorø
16.08.1780 Datters dåb i Sorø
01.02.1801 Folketælling i København
07.09.1807 Anne Catharina Jørgensdatter Damgartens begravelse i Sankt Petri
Gronenberg
Polsk hjemmeside
01.07.1787 Folketælling i København
11.03.1826 Johan Christians skifte
Grunberg
21.06.1774 Communion i Sorø
Grønberg
Polsk hjemmeside
Grønenberg
16.03.1826 Johan Christians begravelse i Sankt Petri
14.08.1847 2. kones begravelse
Grønnenberg
Polsk hjemmeside
Kronenborg
Polsk hjemmeside

Johan Christian blev kaldt Cronberg i 3 af de 20 opslag jeg har fundet frem. Samtidig strækker det sig over en periode på kun et halvt år i 1775 i Sorø. Det virker som om præsten har galt fat i navnet i denne periode. Navnet Gronberg/Grohnberg/Grunberg ses i 11 ud af de 20 opslag. Tilsyneladende bruger hans efterkommere navnet Gronenberg, som dog først optræder ved folketællingen i 1787.

Det er konstateret at denne person med stor sandsynlighed ikke hedder Cronberg og at han næppe heller hænger sammen med de andre beskrevne Cronberg familier.

Underskriften på hans skifte af hans søn skolelærer Fridrich Christian Gronenberg viser dog klart, at navnet må være eller er blevet til Gronenberg.


 

 

T01 Johan Christian Gronenberg
2. generation

 

T01.1       Catharina Maria Elisabeth Cronberg?/Gronenberg
Døbt 15.5.1775 i Sorø, datter af Johan Christian Gronenberg og Anna Catharina Jørgensdatter Damgarten.

Ved dåben kalder præsten hendes far Snedker Cronberg. Se navnediskussionen under faren.

Hun optræder hos forældrene, Løvstræde 104, København, i folketællingen 1787.

Af farens skifte i 1826 fremgår at hun er død, men efterlader sig en datter.

Kunne hun være den samme som Cathrine Cronberg (1800.19)

 

T01.3       Johanne Florentine Gronenberg
Døbt 16.8.1780 i Sorø, datter af Johan Christian Gronenberg og Anna Catharina Jørgensdatter Damgarten.

Hun optræder hos forældrene, Løvstræde 104, København, i folketællingen 1787.

Gift med klejnsmedemester Christopher Winord (T01.3X), født ca. 1786
Børn:
T01.3.1 Louise Cathrine Frederikke Winord, født 19.7.1817, døbt 11.9.1817 i Hørsholm
T01.3.2 Johanne Frederikke Winord, født 2.7.1819, døbt 23.7.1819 i Hørsholm
T01.3.3 Olovphine Henriette Winord, født 2.7.1819, døbt 23.7.1819 i Hørsholm

Hun optræder i følgende folketællinger:
1834, 1850, 1860

 

T01.4       Fridrich Christian Gronenberg
Født 4.12.1792, døbt 18.12.1792 i Skt. Petri, København, søn af Johan Christian Gronenberg og Anna Catharina Jørgensdatter Damgarten.

Gift med Caroline Frederikke Wismer (T01.4X), født ca. 1801 i København.
Børn:
T01.4.1 Johanne Katrine Henriette Frederike Gronenberg, født 20.3.1820 i Nærum, døbt 28.7.1820 i Søllerød
T01.4.2 Christian Theodor Gronenberg, født 12.6.1821, døbt 12.8.1821 i Søllerød
T01.4.3 Johan Frederik Nicolay Gronenberg, født 24.10.1824 i Nærum, døbt 6.2.1825 i Søllerød
T01.4.4 Asta Caroline W. Gronenberg, født 1827
T01.4.5 Henrich Peter Chr.Gronenberg, født 1828
T01.4.6 LaurinePethrine N.Gronenberg, født 1830
T01.4.7 Henriette Em. Aug.Gronenberg, født 1833

Fridrich Christian Gronenberg var skolelærer og kirkesanger i Nærum.

 


F. C. Gronenbergs underskrift
på farens skifte

Han optræder i følgende folketællinger:
1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860,


 

 

T01 Johan Christian Gronenberg
3. generation

 

T01.4.3       Johan Frederik Nicolay Gronenberg
Født 24.10.1824 i Nærum, døbt 6.2.1825 i Søllerød, søn af Fridrich Christian Gronenberg og Caroline Frederikke Wismer.

Gift med Andrea Hansine Boyesen (T01.4.3X), født ca. 1829 i København.
Børn:
T01.4.3.1 Carl Vilhelm Gronenberg, født 18.2.1862 i Skælskør

Johan Frederik Nicolay Gronenberg var gartner.

Han optræder i følgende folketællinger:
1850, 1880,


 

 

T01 Johan Christian Gronenberg
4. generation

 

T01.4.3.1       Carl Vilhelm Cronenberg?/Gronenberg
Født 18.2.1862, døbt 13.6.1862 i Skælskør, søn af Gartner Johan Frederik Nicolay Gronenberg og Andrea Hansine Boyesen.

Gift med Ellen Sophie Antoinette Clausen, født Høybye.

Carl Wilhelm Cronenberg er inspektør.

Deres sidste fælles bopæl er Hollændervej 16, 1. sal.

Carl Vilhelm Gronenberg døde 4.3.1935 på Frederiksberg Hospital, bisat 10.3.1935 i Frederiksberg Kirke til Søndermarks Krematorium.
Præsten skriver fejlagtigt Cronenberg i kirkebogen ved bisættelsen.

Politiets registerblade: 1911, 1916,